Fodterapi

Hvad er en fodterapeut?

Statsautoriserede fodterapeuter er professionelle behandlere af alle slags fødder og Danmarks eneste autoriserede behandlere af fodproblemer. Har du bare lyst til forkæle dig selv og dine fødder, er vi der også for dig.

Fodterapeutens autorisation er lig med et blåt stempel fra Sundhedsstyrelsen. Det giver dig garanti for den bedste behandling. Alle statsaut. fodterapeuter har nøjagtig samme uddannelse og tilbyder derfor samme professionelle behandling, uanset om de har ydernummer eller ej.

 

Tilskud til fodbehandling

Tilskud til behandling ved Statsautoriserede Fodterapeuter med eget ydernummer fås fra Sygesikringen, kommunen (helbredstillæg) og Sygeforsikringen ”danmark”.

 

Tilskudsberettigede lidelser 

Patienter med forskellige kroniske lidelser, kan ved egen læge få en henvisning og dermed opnå mulighed for tilskud fra den offentlige sygesikring til fodterapi. Tilskudsberettiget er bl.a. patienter med diabetes, svær leddegigt og arvæv efter strålebehandling. Disse tilskud gives kun, hvis du vælger behandling hos en Statsautoriseret Fodterapeut med et ydernummer, hvilket du finder hos Egedal Fodterapi.

Diabetikere og personer med svær leddegigt kan opnå et tilskud på 50% af regningen på fodterapi fra den offentlige sygesikring.

Pensionister  

Pensionister kan søge om tilskud fra deres hjemkommune (helbredstillæg).

Sygeforsikringen  “danmark”   

Sygeforsikringen ”danmark” giver tilskud til fodbehandling for medlemmer af sikringsgruppe 1 og 2. Du kan se de gældende takster her.

Tilskud til indlæg

Medlemmer af Sygeforsikringen ”danmark”s sikringsgruppe 1, 2 og 5 kan få tilskud til indlæg. Se hvor meget og hvordan her

Tilskud til indlæg kan også søges ved kommunen ved henvisning fra egen læge.

Mere om tilskud

Du kan finde en oversigt over de fleste tilskud findes også her på Landsforeningen for Statsautoriserede Fodterapeuters hjemmeside.
Her kan du også finde forskellige overenskomster og bekendtgørelser i forhold til behandling og tilskud for forskellige patientgrupper.